Vi har ændret vores priser for leje af stand og leje af borde, stole og stativer. Dette har vi gjort for at holde os til markedets laveste priser.
Pris for en loppemarkedsstand på vores normale loppemarkeder er nedsat fra 150kr til 125kr. Dette gør vi for at holde fast i vores holdning om, at man som stadeholder går på loppemarked for at få solgt sine genstande til en billig og nem pris – for at komme af med det. men samtidig kunne komme hjem med en profit når dagen er omme.
vores priser skal ikke æde hele din dags omsætning af ting og sager som sælger på loppemarked.
Det skal stadig være attraktivt at gå på loppemarked og det skal stadig være attraktivt at gå ind for genbrug. genbrug skal derfor være til at kunne betale.
Med en høj standleje pris vælger man som sælger også at sætte sine priser lidt højere, da man selv ønsker at komme hjem med en fortjeneste på lommen.
Vi forsøger derfor at holde vores priser nede, for at sætte vores præg på markedet, da det tydeligt de sidste par år, har vist en stor interesse fra andre loppemarkedsarrangører at sætte prisen op.
Pris for leje af bord, stole og stativer har vi derimod valgt at sætte lidt op, da vi desværre oplever at stadeholdere som lejer disse, ikke altid passer så godt på vores borde, stole og stativer, der er derfor ofte behov for køb af nye. Det er en minimal stigning der er sat på leje af disse, da vi dog håber på man som stadeholder vil passe på vores ting. Vi holder os dog endnu engang på disse priser lavt i forhold til mange andre loppemarkeder, som snildt tager 50-75 kr i leje pr enhed.
Bord pris 35kr / førpris 30 kr
Stol pris 20 kr / førpris 20 kr
Stativ pris 35kr / før pris 30kr
For Københavns Længste Loppemarked har vi valgt at sætte prisen op, da dette marked simpelthen i forvejen er ekstremt billigt og laveste på markedet i forhold til andre loppemarkeder i den størrelsesorden.
De omkostninger der kræves for så stort et marked er kun lige akkurat blevet dækket tidligere, hvorfor prisen for standleje hertil er steget til 225kr.
Det er fortsat markedets billigste standleje pris for et marked i den størrelsesorden med over 10.000 besøgende og med over 400 stadeholdere.